søndag den 30. oktober 2011

Jeg har også.....

været på messe.

Hold da helt op, hvor var der mange, der havde fundet på det samme!
Men sikke mange gode, sjove og spændende ting og sager man både kunne se, føle på, lytte til og selvfølgelig blive fristet til at købe.

Men jeg begrænsede mig lidt.

Garn i en farve jeg vil kalde vissent mos-grøn..
Uldgarn til en taske i sort og grå.
Ekstra wirer og ende-stoppere til mine addi-click.
En strikkekalkulator.
Stjernestrimler til at flette stjerner med.
Diverse gratis blade og brochurer.

Nåede også at høre det meste af  Tina Dalbøge og Karen Klarbæk da de var på scene og fortælle om "det at blogge".  Det gjorde de mægtigt godt!

Alt i alt en mægtig god dag. Men hvor var det dog skønt, at komme hjem og hvile benene og hovedet, og få alle indtrykkene rystet på plads!

fredag den 21. oktober 2011

Færdigt!

Har endeligt taget mig sammen og hæftet ender!

Opskrift: Astrid
Garn:      New Zealandsk lammeuld
Pinde:     5 1/2
Vægt:      620 g

Meget stor og bred trøje. Den store halsudskæring kan man altid fylde ud med et tørklæde, men jeg tror desværre ikke trøjen bliver et hit hos mig!










 Opskrift: Camomille fra Isager.
Garn:        Arwetta classic og Permin angel
Pinde:        5
Vægt:       92 g


Skønt, blødt og dejligt tørklæde. Måler ca 140 cm fra spids til spids, og ca 50 cm fra top til nederste spids.
Bliver helt sikkert et hit.




Opskrift: Drops 131-7
Garn:       Alpaca i farverne mørk grå, lys grå og støvet grøn
Pinde:     5 til mønster og glatstrik. P 4 til rib.
Vægt:     485 g? - men den var ikke helt tør da jeg vejede den.


Det er bare det skønneste bløde garn at strikke med, også selvom man strikker med 2 tråde.
Håber den bliver godt brugt her til vinter.









På et loppemarked fandt jeg en gammel, grim og afskallet "messing"- lysestage. Jeg fik den gratis bare for at tage den med mig!
Efter lidt sandpapir og nok fem lag spraymaling blev den da ganske brugbar - synes I ikke????

torsdag den 6. oktober 2011

syltetid!

Fik endelig kogt lidt rødbeder. Ælskeeeer simpelthen mine egne syltede (hedder det det?) rødbeder. - og så ved man hvad der er puttet i!


3 glas af ca 3 1/2 kilo rødbeder, blev det til.

Vores pæretræ i haven er fyldt med de lækreste pærer. De fleste er jo nok blæst af i nat og i dag!

Fik plukket en spandfuld, og prøvet af sylte pærer. Det bliver lidt spændende hvordan de smager. Men må pænt vente til de er kølet helt ned.


søndag den 18. september 2011

Min Amanda, åh min Amanda.........

Er blevet færdig med Amanda.
Vasket og tørret, men mangler knapper, da min garnpusher ikke havde nok af lige nøjagtig dem jeg ville have. (Hun har bestilt flere hjem!)

Opskrift:  Amanda fra mere feminin strik
Garn:        Drops Nepal. 65% uld - 35% alpaca
Pinde:       4 1/2
Vægt:       853g uden knapper

Dejlig varm trøje. Glæder mig til at få knapper i.


Er også færdig med Streger på skrå:

Opskrift:  Streger på skrå fra Karen Noe
Garn:        Country casuel fra Noe 80% uld - 20 % silke
                mercenseret bomuld også fra Noe
Pinde:       3 1/2
Vægt:        271 g

Skøn, skøn blød bluse. Tror den bliver et hit.



Og så lige lidt reklame!
Lidt af min søsters halskæder fra butikken:

søndag den 11. september 2011

Det er farligt........

......at købe strikkebøger/hæfter!


Har lige købt og modtaget dette:

Nøj, der er mange skønne modeller i!

Har faktisk garn liggende, der måske kan bruges til denne: 

Nej, altså!!! NU må jeg bare beherske mig lidt, basta!!!!

tirsdag den 6. september 2011

Ringe.

Har lavet lidt flere - og anderledes - fingerringe.









Sætter dem til salg her i weekenden
i mit "loppe-telt" og ellers i vores lille butik lidt uden for Faaborg.

lørdag den 3. september 2011

lopper!

Her i min sommerferie har vi bestemt os for, at få ryddet vores loft. Føj for den da. Vi har boet her i ca 12 år, og der er godt nok meget, der er sat på loftet. "Hvis nu man engang kan bruge det til noget, eller lige mangler den der dims"

Så nu er det opsat et telt i forhaven: loppemarked.

Selvom der er loppemarkeder og familiedage mange steder her i weekenden, så regner (håber) jeg da med at få solgt noget (meget)

Vejret er jo det dejligste i dag, så jeg havde regnet med at sidde i den gamle gyngestol med mit strikketøj og passe "butikken". Men nej. Der er godt nok meget, der skal sorteres, smides ud eller i kassen til fx 5 kr!


Her er spisebord, sofaborde, computerdele, bøger, tøj,  plysdyr, legetøj og masser af småting og sager.
Prøver også i morgen. Det skulle jo blive fint vejr igen!